-
1 inhibition
substantiv1. beslutning i højere instans om foreløbig at indstille gennemførelsen af noget der er blevet besluttet i en lavere instans (jura, lov og ret m.m.)3. noget der hæmmer eller standser en kemisk reaktion (fysik, kemi) -
2 inhibition
substantiv1. inhibition, standsning, beslutning i højere instans om foreløbig at indstille gennemførelsen af noget der er blevet besluttet i en lavere instans (jura, lov og ret m.m.)Inhibition av avtal, av bygglov, av dom
Inhbition af aftaler, af byggelov, av dom3. noget der hæmmer eller standser en kemisk reaktion (fysik, kemi)